Vision

Leadgenerering

IDG Direct ønsker at fremstå som den førende udbyder af leads til it-kundevirksomheder eller kundevirksomheder, som har leadkampagner og -opgaver, der på anden vis vedrører IT.

IDG Direct ønsker at være positioneret som det mest vidende it leadgenereringsbureau på det danske marked vurderet ud fra indsigt i målgrupper og it-viden samt en iderig sparringspartner omkring budskaber.

IDG Direct ønsker at fremstå som det førende telemarketingbureau for it-kundevirksomheder for både kampagneafviklede og fortløbende opgaver, indenfor både interviewbaseret leadgenerering og mødebooking.

IDG Direct ønsker som udgangspunkt at kunne tilbyde kundevirksomhederne alle de afregningsformer som efterspørges, herunder no-cure-no-pay afregning.

Databaser

IDG Direct ønsker at fremstå som den absolut førende udbyder af databaser over it-beslutningstagere og it-aktører på det danske marked. Vi ønsker at have identificeret alle relevante og betydende beslutningstagere og kontaktpersoner i forbindelse med it-investeringer i Danmark samt de mest relevante beslutningstagere og kontaktpersoner blandt it-aktører i Danmark.

IDG Direct ønsker at have indsamlet relevante og kundeefterspurgte installationsoplysninger på størstedelen af virksomhederne i databasen omkring anvendte forretningsløsninger samt segmenteringsinformationer omkring relevante it-størrelsesforhold.